Ungerådgivning

IMG_0641Lære at bære dig selv

At hjælpe dig til at du kan kontakte verden samtidig med at du har kontakt til dig selv. Det er noget der er helt basalt i det jeg laver. At blive hjemme på egen banehalvdel samtidig med at man spiller bold sammen med alle de andre. Så hvor er din naturlige balancering, hvor er det du har dit fundament?

Der er rigtig mange der er optaget af at være perfekt. Så denne her vinkel, at begge afdelinger godt må være her, både det uperfekte og det perfekte, det tror jeg egentlig jeg bruger ret megen tid på i rådgivningen. Jeg tror også jeg bruger mig selv ret meget, til også at vise jeg er u-perfekt, at jeg er menneskelig.

Oprigtighed

Jeg elsker oprigtighed i det jeg laver. Det står mig virkelig på sinde at hjælpe mennesker til forandringer så de kan fylde deres liv ud, virkelig turde folde dem ud så deres livsbane bliver kæmpebred til en kæmpe stor vej. Så den indre stemme siger: Jeg må godt være i verden som jeg er. Jeg må godt være her,

Enkelhed

For mig er terapi ikke et liv, en måde at leve på, det er en lille træningsperiode, vi øver os lidt når du er hos mig. Så Ungerådgivningen er en lille træningsbane på at være i livet på en lidt anden måde uden at man skal forandres. Du skal ikke være anderledes: Jeg skal ikke være en anden fordi jeg har været i terapi, men jeg kan udvide mig, fordi jeg kommer i kontakt med en anden måde at have tilgang til mig selv på.

Livfuldhed

Jeg repræsenterer livfuldhed og håb og nysgerrighed. Det tror jeg faktisk godt de unge kan lide, at som type sender jeg noget friskhed ud. De kan også godt se jeg selv har været ramt, så den der med at jeg i mit ansigt både har sorgfuldhed og livsglæde gør dem ret trygge at de kan godt se at jeg selv har nogle sår, men samtidig har jeg gnist i mine øjne. Jeg tror det er betydningsfuldt, det ved jeg det er.